Formål
Ecotopias er en forening med fokus på patienter, plejekrævende borgere og deres pårørende. Ecotopias oplyser om mulighederne med ny teknologi til dagligdagens plejeopgaver. Samtidigt bistår vi gratis virksomheder og organisationer med at afprøve nye teknologier og koncepter. Vores medlemmer er frivillige der stiller deres tid og erfaring til rådighed for udvikling og afprøvning af nye velfærdsteknologier og -koncepter.
Er du plejer?
Er du professionel plejer eller en pårørende der udfører plejeopgaver? Vi ønsker kontakt til både professionelle plejere i både den private og den offentlige sektor, samt pårørerende der udfører plejeopgaver. Vi har en række projekter der har brug for dit input til at tilpasse dem til den offentlige danske sektor, såvel som til private hjem og privatdrevne plejehjem, således at vi kan høste fordelene ved disse nye teknologier.
Har du et projekt til os?
Vi er altid på jagt efter et projekt hvor vores frivillige kan få lov til at påvirke fremtidens produkter og tjenesteydelser ved at deltage i undersøgelser, workshops, fokusgrupper, samt kortere eller længerevarende testforløb. Skriv til os om projektet, og vi skal sørge for at svare indenfor fire arbejdsdage. Vi facilitere også gerne kontakt til andre brugerorganisationer, både i Danmark og internationalt, samt relevante virksomheder.
Bliv medlem!
Vi søger medlemmer. Medlemskab af Ecotopias er gratis for alle. Samtidigt opbevares alle medlemsoplysninger sikkert og udleveres aldrig til tredjepart. Enhver henvendelse til jer foregår via Ecotopias sekretariat. Du bestemmer selv hvad du gerne vil deltage i og under hvilke betingelser. Eksempler på afprøvning kunne være: deltagelse i akademiske projekter omkring velfærdsteknologi. Kontakt os for mere information.